Om Guldæg
Guldæg er iværksætterkonkurrencen, der skaber værdi for iværksætterne. Vi er overbeviste om at det rette netværk og rådgivning fra etablerede erhvervsfolk er vigtigere end penge. Så sidder du på et guldæg i form af en innovativ og kreativ ide, der er klar til at få luft under vingerne skal du sende dit projekt til os.
Deltag i iværksætterkonkurrencen Guldæg, og blive en af de tre finalister, der skal pitche for landets måske skarpeste jury ved en finalevent. Alle deltagere får feedback på deres ansøgning, også selvom du ikke når finalen.
For at deltage i Guldæg, skal du senest tilmelde dig konkurrencen ved at indsende dit projekt til os. De tre bedste idéer vil bliver udvalgt af en jury bestående af fremtrædende iværksættere og eksperter. Er du blandt de tre udvalgte, skal du på selve finaledagen overbevise juryen om, hvorfor netop dit projekt bliver Danmarks næste IT-succes.
Vinder du får din startup en gylden mulighed for at videreudvikle dit iværksætterprojekt i et af verdens bedste iværksættermiljøer i den israelske vækstby og innovations-HUB Tel Aviv. Guldæg samarbejder med det danske innovationscenter i Tel Aviv, som skræddersyer et skarpt ugelangt program, hvor du kommer til at netværke med investorer, angels og andre startups.
Vi glæder os til at se dit projekt!